Den trettende fortælling - Diane Setterfield

Margaret Lea elsker bøger og arbejder i sin fars antikvariat. En dag modtager hun et brev fra en af Englands førende forfattere, Vida Vinter, som vil have Margaret til at skrive sin livshistorie.

Vida har altid levet en meget tilbagetrukket tilværelse og har altid skjult sig bag farverige og opdigtede historier, men nu hvor hun er døende, har hun besluttet sig for én gang for alle, at fortælle historien om sit fantastiske liv. Med en vis nervøsitet rejser Margaret til Yorkshire for at møde Vida, som går i gang med en forunderlig fortælling om et gammelt, engelsk landsted, en ødelæggende brand, et sæt tvillingepiger, et par excentriske forældre, en guvernante og et spøgelse.

Men Margaret stoler ikke helhjertet på Vidas beretning. Hun beslutter sig for at tjekke op på historien og finder hurtigt ud af at der er noget, der ikke stemmer.

Den trettende fortælling er en atmosfærefyldt kærlighedserklæring til den gode historie.

Jeg storelsker den her bog. Det er godt nok længe siden jeg læste den sidste gang. Før 2009, for den figurerer ikke på den her blog, men når jeg tænkte på den var det altid med en varm, sørgmodig og alligevel livsbekræftende fornemmelse.
Så stødte jeg tilfældigvis på den på Mofibo, og så måtte jeg jo genhøre den.

Og den holder stadigvæk. Hele bogen emmer af engelske landssteder i 1800 tallet, bøger, kærlighed til bøger, dystre familiehemmeligheder og mere kærlighed til det skrevne ord.
Enhver bibliofil burde læse den her bog. :-)

Der er mange vidunderlige passager i bogen, men den som jeg allerbedst kan lide og som jeg synes repræsenterer bogen bedst er en passage, hvor Vida Vinter fortæller om sit forfatterskab;

Mit arbejdsværelse myldrer med figurer, der venter på, at jeg skriver om dem. Fiktive mennesker, der er ivrige efter at få liv, hiver mig i ærmet og råber: 'Nu er det min tur! Kom nu! Nu er det mig!' Jeg er nødt til at vælge. Og når jeg først har valgt, ligger de andre underdrejet i de ti-tolv måneder, der går, før jeg har afsluttet en historie, og så begynder larmen forfra.
Og alligevel har jeg i alle de år, jeg har siddet og skrevet, jævnligt kigget op fra papiret - når et kapitel er færdigt, i et stille eftertænksomt øjeblik efter en dødsscene, eller nogle gange blot når jeg søger efter det rette ord - og har fået øje på et ansigt omme bag alle de andre. Et velkendt ansigt. Bleg teint, rødt hår, et fast grønt blik.
Jeg ved lige nøjagtig hvem hun er, og alligevel bliver jeg altid overrasket over at se hende. Det lykkedes hende hver gang at overrumple mig. Ofte ser hun ud, som om hun skal til at sige noget, men i de sidste årtier har hun været for langt borte til, at jeg har kunnet høre hende, og i øvrigt har jeg taget øjnene til mig, og ladet som om jeg ikke har set hende, straks jeg er blevet klar over, at hun var der.
Hun er aldrig rigtig blevet taget til nåde.
Årene er gået. Mine bøger står i stigende antal rundt om på boghandlernes hylder, og som følge deraf er det tyndet ud i de figurer, der svæver rundt i mit arbejdsværelse. For hver ny bog jeg har skrevet, er stemmernes pludren blevet lavere og fornemmelsen af trængsel i mit hoved aftaget. Antallet af ansigter, der vil have min opmærksomhed, er bleet mindre og mindre, og som altid har hun stået der bagest i gruppen, men er dog for hver ny bog kommet tættere og tættere på.

Første gang jeg stiftede bekendtskab med den her bog, læste jeg den selv, men denne gang hørte jeg den som lydbog, og jeg vil sige at oplæseren gjorde det rigtig godt. Hun formåede at fange stemningen og melankolien i bogen.
Det eneste der drev mig en smule til vanvid var at oplæseren havde en virkelig pudsig udtale af ordet 'spøgelse'. Det lød lidt som 'spøogelse', og da ordet 'spøgelse' virkelig bliver brugt mange gange, fik det mig til at skære tænder til sidst, må jeg tilstå.

Men bortset fra det ... læs den! Lyt til den! Det er en skøn bog.

Forlag Aschehoug
ISBN: 978-87-03-02585-8
Sider: 414
Medie: Lydbog

War Horse - Michael Morpurgo

War Horse er en stærk historie om ægte venskab i en umenneskelig krig – Første Verdenskrig. 
På alle sider kæmper folk mod hinanden, selvom de dybest set er ens.

Den engelske krigshest, Joey, er bogens fortæller, og hans blik på krigen afslører det uforståelige i menneskenes vold. Midt i krigens rædselsvækkende dramatik forsøger Joeys første ejer, drengen Albert, at finde sin hest igen, efter at krigen har tvunget dem fra hinanden i flere år. 

Sammen trodser de national forskellighed og krigens vold og meningsløshed for venskabets skyld. 

Jeg læste den her som barn. Som en af Disney Bogklubbens hvide bøger, som ud over at inddrage mig i Jules Vernes' verdener også gav mig forkortede udgaver af de store klassikere, og jeg elskede dem.
Således også "Joey - en hest i krig", som titlen er på den udgave, jeg har stående et eller andet sted i en kasse.

Og jeg kan huske at jeg læste den flere gange, og jeg kan huske at jeg tudede hver evig eneste gang.

Jeg havde ikke tænkt på historien i årevis, ikke før den blev filmatiseret i 2012, og jeg vaklede længe i min beslutning om hvorvidt jeg skulle se den. Ville jeg tude lige så meget over den, som jeg havde gjort over bogen dengang?
Jeg har så endnu ikke set den, men nu tror jeg hellere at jeg må få det gjort. :-)

Bogen her fandt jeg så på Mofibo, og så tænkte jeg at nu var tiden vist inde til at få den genlæst, og den holder altså stadig.

Det er en skøn skildring af venskab, men også en grum fortælling af hvordan nogle mennesker bruger dyr uden omtanke, hvordan man sommetider er nødt til at bruge dyr og ikke mindst om hvor uforståelig krig egentlig er. Især i en hests øjne.
Især den ene scene, hvor Joey forvilder sig ud i ingenmandsland står det helt klart og tydeligt.

Og ja, den rørte mig igen. Denne gang stortudede jeg så ikke, for da jeg nåede til den passage der virkelig fik mig i knæ, sad jeg til datterens judotræning og læste på min telefon, og ... der kunne jeg jo altså ikke sidde og tude, vel? ;-)

Så ... suck it up ... tænkte jeg, og kæmpede med tårerne som brændte i øjnene. Men jeg klarede den, og ingen opdagede vist at øjnene var mere blanke end normalt. :-)

Men det er en fremragende historie der stadig holder, selv efter så mange år.

Hov, og med det, fik jeg lige endnu et hak på min bogbingoplade. En historie med dyr som hovedpersoner. Se bingopladen her.


Forlag: Peoples Press
ISBN: 978-87-710885-19
Sider: 144
Ebog

Oprør - The Hunger Games #3 - Suzanne Collins

Oprør er den nervepirrende slutning på Suzanne Collins trilogi The Hunger Games, om Kattua Everdeen og Dødsspillet.

Kattua Everdeen - pigen med ild i - har overlevet, selv om hendes hjem ligger i ruiner. Kattua blev hentet ud af Jubilæumsspillets dødsarena i sidste øjeblik.
Nu viser det sig, at hendes overlevelse var planlagt. Oprørerne vil bruge hende som symbol på revolutionen, for nu skal Capital væltes og Panems befolkning have deres hævn. Men det kommer til at koste Kattua personlige tab, og kan det overhovedet lade sig gøre at vælte præsident Snow?

Så fik jeg slugt den sidste del af denne fantastiske trilogi og jeg er helt væk i den. Jeg må jo give mig. Sommetider er der en god grund til at enkelte ting bliver hypede, for den her har godt nok noget. (Ikke at det får mig til at læse Fifty Shades ... ;-)).

I denne tredje del skal Kattua forholde sig til at hun er blevet brugt i oprørernes spil, lige som Præsident har brugt hende i hans, og det volder hende nogle problemer. Hvad er den store forskel?
Men i sidste ende beslutter hun sig alligevel for at støtte oprørerne, selv om hun har noget svært ved at følge den mangel på frihed, som oprørernes levemåde er tilrettelagt på. Hvor er friheden henne?

Der ligger nemlig meget under overfladen på de her bøger, og det er nok det, der gør dem så læseværdige. Man higer ofte efter det man ikke kan få, og hvem siger så at græsset virkelig ER grønnere på den anden side. Har den anden side ikke også sine ulemper?

Og så er der jo hele kærlighedshistorien, og det er nok det, der gør hovedpersonen endnu større i mine øjne. Både Peeta og Gale elsker hende (godt nok er der noget af en forandring her, men den vil jeg ikke spoile), mens hun mere eller mindre kun hænger sammen ved tanken om at redde familiens liv på bedste vis, og de konfronterer hende også med deres følelser ofte og uafladeligt. Hvad skal hun bruge alle de følelser til på det tidspunkt? Jo, selvfølgelig bakker de lidt, når hun giver udtryk for at hun ikke kan forholde sig til det samtidig med et oprør og familiens sikkerhed, men stadigvæk ... Giv hende da for hunne da noget plads. Og med det in mente, så synes jeg altså at hun opfører sig meget realistisk og nok langt mere rationelt end mange andre.

Undervejs har jeg så også set filmene (de første to. Jeg mangler 1. del af 3'eren), og jeg vil nok sige at jeg er glad for at have læst bøgerne først. Alle Kattuas tanker og bevæggrunde forsvinder en lille smule i filmene, men har man læst dem først, så komplementerer det filmene perfekt.
Man kan selvfølgelig sagtens se filmene uden at have læst bøgerne først, men det giver et mere totalt og fyldigt billede.

De her kommer jeg nok til at genlæse på et eller andet tidspunkt, for de har fyldt meget i min bevidsthed og kan helt klart anbefales.

Forlag: Gyldendal
ISBN: 978-87-02175-271
Sider: 388
Medie: Lydbog

En flænge i himlen - John Green

En flænge i himlen handler om noget yderst alvorligt. 

Kræft.

Hazel er en ung pige, som på sit fjerde år lever med kræft. Hun forsøger at leve livet, så godt som hun kan, men det er først da hun møder den ligeledes kræftsyge Augustus, at det går op for hende, hvordan livet egentlig skal leves.

Den her roman ender som en af de ufuldendte. Ikke fordi den ikke er skrevet godt, for det er den. Og ikke fordi den ikke fænger, for det gør den.

Men fordi jeg simpelthen ikke kan holde ud at læse om børn, der får kræft.

Jeg ved det findes, men jeg lever fint i min fornægtelse af det, indtil jeg - guderne forbyde det - skulle støde på det selv.

Og derfor kunne jeg simpelthen ikke få mig selv til at fortsætte med bogen.

Kald mig bare kylling, men det kunne jeg bare slet ikke klare ...

Forlag: Politikens Forlag

ISBN: 978-87-400172-29

Medie: Lydbog

Løbeild - The Hunger Games #2 - Suzanne Collins

Kattua har overlevet Dødsspillet og burde være lettet, lykkelig faktisk, nu hvor hun er vendt hjem til familien og barndomsvennen Gale.

Men hendes medsoner fra Distrikt 12, Peeta, har vendt hende ryggen, og intet er, som det burde være.

Rundt omkring i landet hviskes der om oprør mod Capitol, og magthaverne mener, at Kattua er skyld i uroen.
Nu vil de have hævn. 

Kattua og Peeta bliver sendt rundt i landet for at overbevise folket om, at de er vildt forelskede i hinanden og at alt er godt. Men inderst inde er Kattua måske slet ikke interesseret i at dæmpe uroen.

Det gik da pludselig op for mig at jeg slet ikke havde lavet en anmeldelse af denne bog, som jeg blev færdig med i fredags.

Løbeild er den anden del af trilogien The Hunger Games, en nu filmatiseret bogserie, som har solgt helt ekstremt godt. Og som jeg har hørt enormt meget om, men først nu har fundet tid til at læse.

Og som jeg sagde i min anmeldelse til etteren (Dødsspillet) så forstår jeg nu hele hypen omkring Hunger Games.
Den er jo ganske enkelt fremragende!

Først i dag måtte jeg låne sidste og tredje del på ereolen, men så snart jeg måtte, sprang jeg fra, fra den bog jeg ellers var gået i gang med, og begyndte på Oprør. Og det må jo betyde at jeg er ret bidt af den. :-)

Hvad er det så der tiltaler mig ved denne bog? Er det fordi Kattua er en stærk kvinde, der tager sit ansvar alvorligt. Men som alligevel ikke finder sig i hvad som helst? Fordi hun alligevel ikke er helt så stærk, men stadig fejler og begår dumheder, og fordi hun er en sur mokke af og til?

I hvert fald er personerne rigtigt godt skildrede. De er varierede, lige fra hovedperson til bipersoner. Sproget er flydende og medrivende. Dialogen virker ægte og fungerer bare uden problemer.
Og så er settingen jo hamrende interessant. Landet Panem, der er genopstået i asken efter en voldsom borgerkrig i Amerika. Det ultimative realityshow som Dødsspillet er, og som får mig til at trække paralleller til Kings gamle roman "The Running Man".

Jeg har endnu ikke fået set film nr. 2, for jeg har villet vente til jeg blev færdig med bogen, men det kan vist ikke vare for længe. :-)

Forlag: Gyldendal
ISBN: 978-87-020942-06
Sider: 396
Medie: Lydbog

Tag along Tuesday

I denne uge blev det ikke til en Top Ti, men en "Book Tag", som også er meget populært blandt bogbloggerne.

Så her er mine bud på dagens spørgsmål.



1) Do you have a certain place at home for reading?
Overhovedet ikke. Jeg læser hvor som helst og når som helst jeg får mulighed for det. På toilettet, ved komfuret, ved køkkenbordet, ved spisebordet, i sofaen, ved havebordet.
Og nu hvor jeg har genopdaget lyksaglighederne ved lydbøger, er det endnu mere udvidet. Nu er det mens jeg ordner vasketøj, fodrer hønsene, laver mad osv osv.
Man kan læse overalt! :-)

2) Bookmark or a random piece of paper
For det meste bogmærker. Efterhånden har man samlet en del af dem, men det er nu ikke fordi jeg samler eller er lægger specielt mærke til hvad det er for et jeg bruger. Det kunne også være et stykke papir, men jeg kan nu bedst lide hvis det er tykt papir/pap.

3) Can you stop reading anytime you want or do you have to stop at a certain paige, chapter, part etc.?
Jeg kan stoppe hvor som helst, men jeg vil dog helst stoppe på toppen af venstre side. Men da jeg ofte har afbrudt læsning, så kan jeg sagtens blive afbrudt midt i en side eller lignende. Jeg skal nok finde det igen, så det betyder ikke så meget. ;-)

4) Do you eat or drink while reading?
Selvklart. Jeg trækker jo også vejret imens. ;-)

5) Can you read while listening to music/watching TV?
Ja, det plejer faktisk heller ikke være noget problem. Nogle gange hvis poden spørger om jeg ikke vil se fjernsyn med hende (måske nogle TV-serier), kan jeg godt snyde en earplug ind og lytte til bøger, mens jeg stirrer tomt på fjernsynet. Hvor længe jeg kan slippe afsted med det, ved jeg ikke. ;-)

6) One book at the time, or several at once?
Altid flere. Lige nu er jeg i gang med 2 fysiske bøger, en ebog og to lydbøger, men det er også exceptionelt mange for mig. Normalt er det måske 3 bøger ad gangen.

7) Reading at home or everywhere?
Normalt er det faktisk kun derhjemme, men efter at jeg er begyndt at høre lydbøger er det faktisk overalt. Bortset fra arbejdet, altså. ;-)

8) Reading out loud or silently in your head?
Medmindre jeg læser for min datter, læser jeg altid kun "inde i mit hoved".

9) Do you read ahead or skip pages?
Det er uhyre sjældent at jeg læser slutningen eller bare hopper fremad. Nogle gange, hvis bogen er lige vel detaljeret, kan jeg dog godt finde på at skimme passager, hvis jeg kan se at det bare er yderligere beskrivelser.

10) Breaking the spine og keeping it new?
Jeg har aldrig været den store bibliofil. Jeg elsker bøger og jeg elsker at HAVE bøger, men jeg elsker dem for historierne inden i. Ikke for det smukke ved dem. Så hvis det er en meget tyk paperback, så kan jeg godt finde på at knække den i ryggen, så jeg bedre kan læse.

11) Do you write in books?
Det tror jeg faktisk aldrig jeg har gjort. Medmindre det var mine egne, og jeg skulle signere dem. :-)

Adrians vinger - Bo Dalum

Adrians Vinger er ikke fortællingen men fortællinger om verdens begyndelse.
Det er fortællingen om englen Adrian, der bliver forelsket i sin modsætning Adelena. Om hvordan Tiden bliver født, og hvad den gør for at overleve.

Det er historien om porcelænsdukken Frø, der falder ned fra sin plads i et vindue. Hvordan han gennem en lang rejse finder sit sande jeg og bliver til den, han altid var, uden selv at vide det.

Det er eventyret om Hr. Wim Hvemsomhelst, der som så mange andre drømmer om, at verden drejer sig rundt om ham. Men hvis man nøjes med at ønske og så alligevel fortsætter sin dag, som man plejer, er et ønske ikke meget bedre end end drøm, man drømmer om at drømme.

Adrians vinger er 70 sammenflettede beretninger om de gode, de onde, de mindste helte og de største kujoner, de ensomme og de lykkelige.

Jeg fik tilbudt denne bog til anmeldelse og sagde ja, fordi jeg syntes at historien og præmissen lød spændende, men jeg må erkende at den er helt fejlplaceret hos mig.

Og det er sikkert uretfærdigt, for forfatteren kan helt klart formulere sig og den er meget poetisk, men nok en tand for abstrakt for mig.

Fortællingen fangede mig slet ikke og kun efter ganske få sider, kunne jeg fornemme at jeg ikke skulle have sagt ja til den. De korte fortællinger giver mig en abrupt fornemmelse og frustrerer mig. Og da jeg også er en utålmodig læser, vil jeg heller ikke bruge flere afsnit på at vente på at personerne bliver præsenteret fuldt for mig.


Jeg giver den alligevel to hjerter fordi a) forfatteren har et godt sprog og b) fordi jeg har en fornemmelse af at nogen sikkert kan få glæde af den, hvis man er til mere eftertænksom og abstrakt læsning end jeg er. 

Tak til Skriveforlaget for anmeldereksemplar.

Forlag: Skriveforlaget
ISBN: 978-87-93308-30-5
Sider: 315
Anmeldereksemplar

Top Ti Tirsdag

Denne uges Top Ti handler om de forfattere jeg har læst flest bøger af.

Det kan godt være svært, men lad os da endelig prøve ...





1) Nr. 1 må være Margit Sandemo. I og med at hendes Isfolke-serie er på 47 bøger og jeg har læst dem mindst 9 gange, så bliver det jo også til noget. :-) Derudover har jeg også læst lidt af hendes nye serie (men den er jeg dog ikke så betaget af), og et par enkeltstående romaner.

2) Stephen King. Jeg har læst næsten temmelig en del af det han har udgivet og han vil for altid være min helt.

3) Hmm ... nu begynder det så at blive sværere, men jeg tænker næsten at det må være Dean Koontz. Tilbage i 90'erne læste jeg en del af hans bøger uden dog egentlig at vide hvor mange det løber op på.

4) Pernille Eybye. I og med at hun er min skrivebuddie, så har jeg læst stort set alt hvad hun har skrevet og det er efterhånden en hel del.

5) Og det samme gælder så min anden skrivebuddie; Carina Evytt. Her har jeg vist også læst næsten alt hvad hun har skrevet.

6) Nr. 6 kunne godt være Marion Zimmer Bradley, for hun har skrevet 2 bogserier af hver 3 bøger, og dem har jeg også læst flere gange.

7) Uhh, nu bliver det rigtig svært ... Chris Carter måske? Her har jeg læst alle hans bøger i Robert Hunter serien.

8) Hmm ... planlagt er det her i hvert fald. Diana Gabaldons Outlander univers. Jeg er kun nået til bog nr. 3, men der er mindst 9 plus følgehistorier, så hun må tælle med.

9) Ed McBain kommer jeg pludselig i tanke om. For mange år siden slugte jeg alle hans romaner om Station 87 og der var altså en del.

10) Hov, for søren ... JK Rowling sgu da ... Alle Harry Potter bøger samt "Den Tomme Plads".


Den var lidt sværere ... :-) Fremover kan det i øvrigt være at mine Top Ti Tirsdage bliver ændret til Book Tag Tirsdage, for lister på den måde her kan godt være lidt svære altid at skulle udfylde. Eller også dropper jeg det igen. Who knows ... :-)

Dødsspillet - Hunger Games #1 - Suzanne Collins

I ruinerne af det gamle Nordamerika ligger nu landet Panem, som består af tolv distrikter. Hvert år tvinger magthaverne i Panem hvert distrikt til at udvælge en pige og en dreng, som skal deltage i Dødsspillet - den årlige kamp på liv eller død på direkte TV.

16-årige Kattua bor sammen med sin mor og lillesøster i det fattigste af alle distrikterne. Den dag hun står frem og frivilligt tager sin lillesøsters plads i Dødsspillet, betragter hun det som en dødsdom.

Men Kattua har før haft døden tæt på, og hun er klar til at kæmpe for sit liv.

Jeg har selvfølgelig hørt om Hunger Games. Meget faktisk. Men jeg har ikke selv tidligere stiftet bekendtskab med hverken film eller bøger.

Nu i min YA/Ungdoms-læsefase tænkte jeg at det da var oplagt at tage fat på den serie, for der måtte jo være noget ved den, når nu millioner af mennesker er betagede af den.

Men nu kan jeg godt forstå det nu. Det er en fascinerende verden, som forfatteren præsenterer os for. Et Amerika efter en borgerkrig for over 70 år siden, der styres med jernhånd fra Capitol. Landet er opdelt i 13 distrikter, men det 13 blev udraderet og beboerne udslettet for at statuere et eksempel.

Ligeledes er det årlige Dødsspil et synligt bevis og en vedvarende erindring om at det er Capitol, der bestemmer.

Da Kattuas far døde i minerne, hensank hendes mor i depression, så nu er det Kattua der er familiens overhoved og forsøger. Hun jager i skovene uden for distrikterne sammen med hendes ven Gale og sælger det forbudte kød på markedet. Da hendes lillesøsters navn så bliver udtrukket til Høstfesten som en af Dødsspillets deltagere, tager Kattua hendes plads uden at tøve.

I bog nr. 1 følger vi Kattuas færd og kampene i Dødsspillet, der er det ultimative realityshow.

Da jeg så havde læst bog 1 færdig i går eftermiddags, besluttede jeg mig for at se filmen i går aftes, og selv om jeg var temmelig begejstret for bogen, synes jeg godt nok at filmen er noget flad.

Det er selvfølgelig svært at gengive alle de tanker Kattua har og set ud fra de præmisser gør filmen det måske okay, men da alle hendes handlinger udspringer fra de tanker, så tænker jeg at dem, der kun har set det på film, virkelig må gå glip af meget.

Desuden var jeg vildt irriteret på skuespilleren, der spiller hendes med-Dødsspiller Peeta. Han har åbenbart kun 2 ansigtsudtryk at gøre godt med. At smile eller se bøvet ud med en mærkelig firkantet mund.

Men bogen derimod synes jeg er ret fantastisk, og jeg er straks gået i gang med bog nr. 2.

Forlag: Gyldendal

ISBN: 978-87-021670-078

Sider: 366

Medie: Lydbog

Amerikansk Olie - Steen Langstrup

Tyve noveller om kvinder, mænd, samfundet, tiden og sex.

om mennesker, skæbner, den sociale arv, afmagt, håb og kærlighed.

Det er socialrealisme med et varmt glimt i øjet, hjertet i hænderne og pletter på skjorten.

"Hvorfor slår han aldrig dig?" spørger han.
"Måske slår han ikke på piger?" siger hun og klemmer hans hånd.
"Han slår da mor."
Hun nikker. "Mor slap med et blåt øje i dag. Hun er okay ellers. Far er gået. Sikkert ud for at drikke. Der går nok et par dage, før vi ser ham igen. Du kan godt komme hjem nu."
"Hvorfor er han sådan?"
"Det er han bare." Hun rører ved hans ansigt. "Men du er noget særligt. Vil du ikke love mig, at du aldrig bliver som ham?"
Han ser bare på hende, mærker et stik i hjertet.
"Lov mig det," siger hun.

Amerikansk Olie er en samling af socialrealistiske noveller med en rød tråd. Flere af novellerne er forbundne og det er faktisk ganske sandt, det der står på bagsiden. Der er en følelse af varme i dem alle.
Der er ingen "kiggen-ned-ad-næsen" af nogle af de eksistenser der optræder i bogen, men en empatisk beskrivelse og indleven i alle de skæbner vi hører om i denne bog.

Jeg kan se at den har fået flere gode anmeldelser rundt omkring på nettet - og det er i mine øjne fuldt fortjent. Den eneste grund til at den "kun" når op på 4 hjerter hos mig, er at jeg altid sidder med en følelse af at jeg mangler noget, når jeg læser noveller. At jeg gerne vil have mere. Høre mere til de skæbner, som jeg lige har lært at kende og så må forlade igen alt, alt for hurtigt.

Der var især 3 noveller, som gjorde indtryk på mig.

Den første var Vinter i København. En sultende sigøjnerkvinde befinder sig i København med sin lungebetændelses-syge datter. Hendes mand er blevet taget af politiet og hun har ingen steder at gå hen. Ingen vil hjælpe hende, heller ikke når hun spørger om hjælp.
Det er en tragisk historie og af en eller anden grund trækker min hjerne paralleller til det nylige valg, der havde meget grimme meningsudvekslinger mellem København og provinsen. Om at borgere i Udkants-Danmark er intolerante og mangler næstekærlighed, og ikke vil hjælpe andre end sig selv, ikke som borgerne i København (ja, det er sat meget på spidsen, ved det godt :-))

Og jeg sad faktisk og blev lidt harm. Hvorfor er der ingen der hjælper den stakkels kvinde? Hun har et sygt barn, for fanden! Hvor er al den næstekærlighed blevet af, som der netop er blevet hylet så meget op om?

Og ja, jeg ved også godt at det er en fiktiv historie, men alligevel. Den har jo sine rødder i virkeligheden.

Den næste novelle, som er blevet hængende er Præmiekalven. En tømrer, der har begået et litterært mesterværk og som er til forlagsreception på de bonede gulve på et stort, anerkendt forlag.
Novellen handler blandt andet om hvordan man af og til kan føle sig helt, helt forkert placeret og ude af sit rette element.
Jeg kan huske da jeg selv var til forlagsreception inde på Rosinante i forbindelse med at jeg udgav "Atalanta". Det var den første personlige forlagskontakt jeg havde. Mig, en ung pige fra provinsen og ind til alle de store forfattere. Jeg følte mig i den grad malplaceret, uanset hvor venlige folk var mod mig. Det var som at træde ind i en helt anden verden.

Den sidste novelle, som virkelig har gjort indtryk er Den store gevinst. En hjemløs alkoholiker vinder ved et tilfælde en stor gevinst på et skrabelod. En gevinst, der kan ændre hans liv fuldstændigt.
Men som det er, har han ingen NEM-konto, som man jo SKAL have i dagens Danmark, og det volder ham i den grad problemer.

Den sidste novelle her gjorde mig så trist. Vores personlige frihed er så fantastisk indskrænket og er blevet det i årevis af nok velmenende politikere, der smider det ene regelsæt efter det andet ned over hovedet på befolkningen.
Regelsæt og love og administrative regler der kvæler al virkelyst og innovation. Der er ingen personlig frihed længere, og der er snart ingen mulighed for at komme ud af de kasser man er blevet stoppet ned i.
Og det er sgu trist.

Amerikansk Olie er fuld af den slags noveller, som vil berøre læseren. De tre jeg har valgt ud som værende dem, der gjorde størst indtryk på mig, vil måske virke mindre interessante på andre. Og omvendt. Men jeg vil vædde med at hver enkelt af novellerne i bogen giver stof til eftertanke hos nogen.
I det hele taget er det er nok på tide at vi begynder at reflektere på om vi egentlig bor i det samfund vi gerne vil have, eller om vi skal til at ændre det.

Tak til Forlaget 2 Feet Entertainment for anmeldereksemplar.

Forlag: 2 Feet Entertainment
ISBN: 978-87-794-060-4
Sider: 191
Medie: Trykt form

Skarpe genstande - Gillian Flynn

En ung kvindelig journalist sendes af sin redaktør tilbage til sin hjemby i Missouri, hvor der er sket et mord på en lille pige. Under hendes ophold findes liget af endnu en lille pige. 

At rapportere om hændelserne bliver vanskelig, for hendes familiebaggrund synes uløseligt knyttet til mordene.

En intens thriller om cutting, at skære i sig selv.

Det er ikke tit jeg giver 6 hjerter, men denne her roman fortjener det helt bestemt. Allerede første gang jeg læste den, var jeg vildt betaget af den, og nu et par år efter, er jeg stadig vildt betaget.

For det første på grund af skrivestilen, man kommer helt ind under huden på Camille, der vender hjem til sin mor, stedfar og stedsøster. Man mærker tydeligt at der er noget virkelig galt i familien, der udadtil er ganske harmonisk og fin ud.
Men bag facaden er der dysfunktionalitet for alle pengene, og Camilles modvilje mod at være der, at være sammen med sin familie er næsten håndgribelig.

For det andet er det en skræmmende roman om sygdomme, som man ofte hører om, men sjældent ser beskrevet. Og da slet ikke med en indlevelse som her.

Alle bogens personer er beskrevet så fantastisk godt - så detaljerede og nærværende - at man føler at man kan se dem for sig. Mærke dem.

Og slutningen ... den vil jeg naturligvis ikke afsløre, men den snigende mistanke som opbygges under hele romanen, og som man egentlig helst ikke vil tro på, bliver mere og mere anmassende og nærværende, indtil kulminationen til slut.

Fantastisk debutroman!

Yndlingscitatet er stadig det samme, som i min første anmeldelse: 

Richard ville have mig til at vise ham alle byens hemmelige steder, de små kroge, som kun de lokale kendte til. De steder, hvor folk mødes for at bolle eller ryge hash, hvor teenagerne drikker og folk sidder i ensomhed og funderer over hvornår deres liv var begyndt at smuldre. Alle har et øjeblik, hvor livet løber af sporet.
Mit var den dag, Marian døde. Dagen, hvor jeg tog kniven i min hånd, kom på en tæt andenplads.

Jeg har læste hendes anden roman "Mørke steder" også, og som jeg mindes den, var den også ret fantastisk. "Kvinden der forsvandt" har jeg stadig til gode, men den skal helt klart læses.

Ulempen ved at læse sådan en fantastisk roman om cutting er jo så at - nu hvor jeg selv er i gang med en cutting roman (i en helt anden genre dog) - jeg bliver vildt intimideret. Jeg vil aldrig kunne ramme den tone, som hun gør her, men forhåbentlig bliver resultatet godt alligevel. :-)

Forlag: Jentas
ISBN: 978-87-767730-76
Sider: 312
Medie: Lydbog - 8 timer og 25 minutter - Githa Lehrman

Top Ti Tirsdag

Denne tirsdags Top Ti handler om:

Ten Fairytale Retellings I've Read/Want To Read (or you could do fairytales I want to be retold or fairytales I love)


Her går jeg så helt automatisk ud fra at både gælder eventyr og mytologiske sagn, som jeg også er en sucker for.

1) Min absolutte yndling er "Flammer over Troja" af Marion Zimmer Bradley. En genfortælling om hvad der præcist skete da grækerne belejrede Troja.

2) Og videre i samme dur er der "Tågerne omkring Avalon" af Marion Zimmer Bradley, som handler om sagnet om Kong Arthur. Uh, dem skal jeg snart have genlæst.

3) Skal man så toote sit eget horn og lige kaste "Atalanta" ind i ligningen her? Skrevet af mig selv (sagde hunden). En genfortælling af det græske heltesagn om Atalanta, der drog til verdens ende sammen med Jason og hans argonauter.

4) Og så tooter vi da også lige Carina Evytts "Sværdet fra Odin", der er baseret på den nordiske mytologi.

5) Grimms eventyr. Jeg har faktisk et ønske om at læse dem alle i deres originale udgaver, men er slet ikke nået til det endnu.

6) Øhhh ...

Og her gik jeg så i stå, for der er mange eventyr der er smukke, dejlige og sørgelige.

Den lille pige med svovlstikkerne fx. Den mindes jeg da stadig, så jeg dårligt tør læse den, nu hvor jeg er blevet voksen.

"Snedronningen" ville jeg også vildt gerne læse igen og ... ja, der er sørme mange, for de holder jo bare, de der eventyr. :-)

Nåh, denne Top Ti må jeg vist bare erkende at jeg ikke kan udfylde. :-)

Kærlighedens væsen - Den 3. bog om Satan - Aske Munk-Jørgensen

"Prøv lige at tænke på det!" siger han igen, mere insisterende.
Jeg tænkte på det. Tænker på at han vil have mig til at låne ham 100.000 kroner. Låne en narkoman 100.000 kroner, så han kan "komme ud af misbrugsmiljøet."
Jeg kunne også give ham nøglerne til min lejlighed og pinkoden til mit dankort, nu jeg er i gang


Simon og Thor har  kendt hinanden hele livet, men nu står de ved en skillevej. 

Kærligheden kan have mange ansigter. Det lærer de to gamle venner i løbet af en enkelt, skæbnesvanger forårsdag.

Puha, de her bøger er altså af ganske god kvalitet! Nu føler jeg mig vildt intimideret, fordi jeg jo kommer som den næste i rækken. Ja, faktisk har jeg allerede fået frieksemplarerne og den officielle udgivelsesdato for mit bidrag er den 13. august.
Det er lige om lidt! 

Serien her byder altså på virkelig velskrevne bøger, og den tredje bog er ingen undtagelse.

Simon og Thor har kendt hinanden hele livet og det hele startede en dag i skolen, hvor Thor stillede sig op og tog imod nogle tæsk, der egentlig var tiltænkt Simon, og efter det ... ja, der var de bare venner, hvor ulige de end var.

Men hvor langt skal et venskab strække sig? Vi møder her Thor der forsøger at få Simon til at låne ham 100.000. Det skal give ham en chance for at kunne komme ud af misbrugsmiljøet, at få sig et hus i Jylland. Langt væk fra alt det lort han befinder sig i.
Og Thor er virkelig godt skildret. Jeg sad og havde lyst til henholdsvis at kramme ham og sparke ham hårdt i røven. Havde lyst til at trøste ham og sige at alt ville blive godt, og samtidig ruske ham og sige at han skulle tage sig sammen.

Hele situationen er også genkendelig. Penge mellem venner har altid været noget hø, og sommetider ved  man bare at man ikke får dem igen. Det har jeg da i hvert fald selv prøvet. 
Og så endda 100.000? Det er jo også en slags.

Men er alt det der er sket Thors egen skyld? Vores liv defineres jo af vores valg. Både de gode og de dårlige. Vi lærer af dem begge, men nogle af de dårlige valg er dårligere end andre. Uden at man egentlig ved det, for hvad er valgets konsekvenser?
Man kan blive helt rundtosset af at tænke på det. :-)

Indtil videre er det 3 meget forskellige bud på hvad eller hvem Satan er. De er også vidt forskellige i deres fremstilling og mit bud adskiller sig faktisk også fra de foregående, så jeg er spændt på at se hvor vidt omkring vi kommer i den her serie.
Det er et spændende bogprojekt!

Forlag: Kandor
ISBN: 978-87-91589-40-9
Sider: 60
Medie: Trykt form

Tempest - Julie Cross

Året er 2009. Jackson er en helt normal fyr på 19, går på college og har en kæreste ... og så har han evnen til at rejse tilbage i tiden.
Men intet ændrer sig i nutiden efter hans spring - det er bare harmløs sjov.

Lige indtil den dag fremmede overfalder Jackson, og hans kæreste Holly bliver skudt. I panik, springer Jackson to år tilbage i tiden, men det er ikke lige som hans tidligere spring. Han kan ikke komme tilbage til nutiden, han sidder fast i år 2007 ...

Selvom Jackson er desperat for at komme tilbage for at prøve at redde Holly, bliver han nødt til at finde sig til rette i 2007.

Men der går ikke lang tid før de fremmede der skød Holly, pludselig også er tilbage i 2007 og på udkig efter Jackson ...

Hvor er det altså skønt med de lydbøger. Det er næsten som at kunne absorbere bøger hvorend man er. Det kunne jeg sgu godt blive forfalden til. :-)

"Tempest" handler om tidsrejsende. Et emne der altid har interesseret mennesket, for hvem vil ikke gerne være i stand til at rejse tilbage og af og til gøre noget ugjort. Eller det omvendte; gøre noget, som man ikke gjorde.
Der er en mængde paradokser ved det og dybest set er det vel kun godt at man som menneske ikke har den mulighed. Vi vokser jo af de fejl vi begår, de ting vi gør og også de ting vi ikke gør.

Tidsparadokserne er noget af det som man tit kløjs i når man læser tidsrejsebøger, men det synes jeg ikke at forfatteren gør. Det er beskrevet fint og let forståeligt.

Der er godt nok også fart over feltet og man føler en knugende hast for uanset hvor Jackson befinder sig, er man konstant nervøs for at de skal dukke op. For det er jo det de kan. De kan dukke op hvor som helst, og også når som helst. Tiden er ingen hindring for disse mennesker.

Og så er historien om Holly og Jackson jo bare skøn. Hvis jeg skulle finde på noget at udsætte på romanen er det måske at Jackson er lige fantastisk nok. Han gør det rigtige hele tiden og det er der altså ingen mennesker der gør.

Men bortset fra det så var det en virkelig underholdende bog, og jeg skal da også helt klart læse 2'eren, når den engang bliver oversat og smidt på markedet.

Forlag: Tellerup
ISBN: 978-87-588-1080-5
Sider: 452
Medie: Lydbog - 11 timer og 18 minutter. Oplæst af Torben Sekov