En sygeplejeelev får sit livs chok, da hun finder sin patient, anklager Derek Nicholson, myrdet i sin seng. Handlingen virker meningsløs - Nicholson var dødssyg med kun få uger tilbage at leve i. Men det, der chokerer kriminalassistent Robert Hunter fra Los Angeles' drabsafdeling mest, er det visitkort, morderen har efterladt.
For Hunter er der ingen tvivl om, at morderen forsøger at kommunikere med politiet, men metoden ligner ikke noget, han nogensinde har set før. Og hvad kan det skjulte budskab være?
Dødens Kunstner er den fjerde bog i serien om kriminalassistenterne Robert Hunter og hans makker Carlos Garcia, fra drabsafdelingen i LAPD. Og de tilhører ikke bare drabsafdelingen, men en speciel enhed der hedder UV, som i ultravoldelige mord.
Og det er godt nok ultravoldelige drab at vi har fået serveret i de første fire bøger, som jeg har slugt (ok, langsomt slugt, men alligevel), men Carter formår ikke at falde for fristelsen for at svælge i det. Jo, der er mange detaljer, men de er beskrevet nøgternt, gerne gennem Robert Hunters analyserende øjne, og derfor bliver det ikke splattet. Klamt ja, men det kammer ikke over.
Derudover er der noget Holmes'k over den måde Robert Hunter drager konklusioner på, hvilket også tiltaler mig helt vildt.
Jeg har egentlig ikke læst ret mange krimier i de seneste år, men jeg må nok tilstå at jeg er faldet for Chris Carters måde at skrive på.
I skrivende stund er jeg i gang med den sidste bog i serien Dødsshowet. Der er en mere på vej, men den er endnu ikke oversat, og jeg er sikker på at min mand også gerne vil have fingrene i den. Ja, det vil jeg jo nok også. ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar