mandag den 25. juli 2011

Sjælebogen - Glenn Cooper

Sjælebogen er fortsættelsen til De Dødes Bibliotek, som jeg læste i maj måned. Den kan formentlig læses uafhængigt, men det vil jeg nu ikke anbefale. Man ville gå glip af meget.

I Sjælebogen møder vi igen Will Piper, den nu forhenværende FBI-agent og alkoholiker. Efter historien i De Dødes Bibliotek blev han tvunget på pension, hvad der ikke passer ham så godt.
Begge bind handler om "sjælebøgerne". Fra 777 e.Kr. til 2027 e.Kr. er alle menneskers fødsels- og dødsdato angivet. Uanset nationalitet, sprog eller religion. Disse bøger er naturligvis en værdifuld kilde til magt, og da det er amerikanerne der sidder på dem, har de gemt dem i Area 51.

Amerikanerne har ALLE bøger bortset fra den for år 1527, der pludselig dukker op på en kunstauktion i England. En pensioneret analytiker fra Area 51 beder Will om at købe bogen til sig, og herfra ruller lavinen.

Det er udmærket læsning, og vældig underholdende, men selvfølgelig ikke stor litteratur. De kan dog anbefales til alle der har været ville med Dan Brown og den type bøger.


torsdag den 21. juli 2011

I Pandoras Æske - Pernille Eybye

Pernille har været usandsynlig produktiv i den seneste tid, og har fået ikke mindre end 2 romaner udgivet i år.

Man skulle tro at det gjorde noget ved kvaliteten, men tværtimod. I Pandoras Æske er efter min ydmyge mening, den bedste bog hun har begået indtil nu (tangeret af en endnu ikke udgivet meget morsom fantasy bog).

Det er en thriller, vel sagtens for de unge voksne, men den kan sagtens læses af os gamle tudser også. Hun formår at bevare spændingen gennem siderne, og hun skriver flydende og knaldgodt i den.

Bliv ved med det, Pernille! :-)

PS. Jeg har skrevet en anmeldelse af den til Fyldepennen.dk



På første række - Camilla Louise Moe

Når man går til begravelser, er det altid de nærmeste pårørende, der sidder på første række, og det er da også det, som romantitlen henviser til.

En række, som man i den forbindelse, helst ikke vil befinde sig på.

Normalt kan jeg ikke fordrage sorgbøger. De er gerne tunge at læse, og det er endnu værre at skrive skidtet. Når jeg selv beskriver et følelsesmæssigt tab, håber jeg altid på et passende tidsspring, så jeg kan komme let og elegant over det. :-)

Men i det virkelige liv, er det ikke muligt at komme let og elegant over det. Man MÅ igennem det, på den ene eller den anden måde. Sådan er det jo bare.

Bogen her handler om Lena, der skal komme sig over sin brors selvmord, og som sagt er jeg ikke meget for sorg-bøger, men denne gled sgu hurtigt ned. Moe her forstår at gøre det på en måde, så sorgprocessen bliver beskrevet på en smuk og samtidig humoristisk måde. Hendes betragtninger er knivskarpe og meget billeddannende.

Den kan kun anbefales.


søndag den 17. juli 2011

Kaperkongen - Jørn Uz Ruby

Kaperkongen er en historisk roman af den type, der fletter sig ind i nutiden, som mange har for vane for tiden.

Linket mellem fortid og nutid er den 24-årige historie-studerende Leonora, der skal til at skrive speciale. Hun har ikke taget sine forældres skilsmisse særligt pænt, og er i et frugtesløst forhold med en selvoptaget men populær professor fra universitetet.

Hendes fristed var bedsteforældrenes hjem i Helsingør, hvor hendes morfar fodrede hende med historier om slægtens stolte militære traditioner, og i særdeleshed om forfaderen Niels Rønn, som deltog i Slaget ved Reden, og som kom som simpel bonderøv til København for at blive Kaperkonge i sidste ende.

Romanen har ellers sine interessante træk. Hele historien om Slaget ved Reden er temmelig ukendt for mig (hvor skammeligt det end er), så jeg glædede mig til bogen. Men jeg må tilstå at min interesse var dalende i takt med mængden af de maritime udtryk, som bogen er fyldt med.

Selve nutidshistorien fangede mig heller ikke. Hovedpersonen synes ikke blive synderligt levende og jeg synes ikke hun reagerer særlig realistisk.

Synd, det kunne have været en brandgod historie.



tirsdag den 5. juli 2011

Dragens Øjne - Stephen King

Efter sigende skulle Stephen Kings lille datter Naomi på et tidspunkt beklaget sig over, at han ikke skrev bøger som hun kunne få læst højt.

Derfor skrev han Dragens Øjne.

Læsere af hans Dark Tower serie vil også kunne genkende forskellige ting i Dragens Øjne. Troldmanden Flagg, Nålen og stedbetegnelser som "De Vestre baronier" og den slags. Det er ikke så sært for han udgav allerede Revolvermanden i 1982, hvor denne, først kom et par år efter.

Så han har ikke helt kunnet lade sine mørkere universer ligge. Og det gør ikke spor. Man kan sagtens læse den for et større barn, og vi andre - uanset alder - kan få forskelligt ud af den.

Den handler om kong Roland, der gifter sig med den af alle elskede Sara. De får to sønner; Peter og Thomas, men Sara dør desværre i barselssengen ved sidstnævnte. En helt almindelig død på det tidspunkt, eller fik hun måske alligevel hjælp?

Slangen i paradiset er troldmanden Flagg, som først hjælper Sara på vej, dernæst kong Roland, og derefter får hængt kronprinsen Peter op på drabet. Tilbage står den 12-årige Thomas, som ikke kan se nogen anden udvej end at lade Flagg rådgive sig.

Da det er en fantasy kommer slutningen selvfølgelig ikke bag på én. Selvom hovedpersonen sidder indespærret i et tårnværelse 100 meter over jorden, så finder man jo en udvej, når man er helten. :-)