Hmm ... tja ... den når ikke Jordens Børn til sokkeholderne, og som jeg sagde til min mor, som jeg lånte den af (håber ikke hun læser med her, for hun har ikke selv læst dem endnu), så var det såmænd nok uklogt at begynde på dem, så kort efter Jordens Børn.
Ok, det er vel storslået. Der er mange gode beskrivelser, og man anfægter ikke på nogen måde den måde personerne er skildret på. Deres research er helt sikkert i orden, men puha, hvor er det bare trøstesløst det hele. Der er sgu ikke meget venlighed i den bog, og den kærlighed der er, er uigengældt.
Den er ikke helt så deprimerende som Jordens Søjler, men det snerper godt nok derhenad.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar