torsdag den 25. august 2016

The Vampire's Assistant - Cirque the Freak - The Darren Shan Saga #2 - Darren Shan

Let tilgængelig og underholdende læsning.

Læs ikke videre, hvis du vil undgå spoilere til den første bog i serien.

Darren Shan, som vi mødte i den første bog i serien "The Saga of Darren Shan", er nu - i sin egenskab af halvvampyr - assistent for vampyren Mr. Crepsley.

Men Darren trives ikke. Han nægter at indtage føde, også selv om vampyren ikke slår mennesker ihjel, men bare bedøver dem og spiser ganske lidt, så ingen lider overlast.
Desuden er han ensom. Mr. Crepsley sover hele dagen, mens Darren ikke behøver at holde sig fra sollys.

Til sidst indvilger Mr. Crepsley - efter at have ræsonneret at det faktisk var forkert at gøre et barn til en halvvampyr - at de må tage et sted hen, hvor Darren kan få venner.

De vender tilbage til Cirque du Freak, hvor Darren hurtigt bliver venner med Evra Von - slangedrengen - og det udefrakommende menneske Sam, der ikke ønsker sig noget andet i verden end at blive optaget af Cirque Du Freak.

Men selvfølgelig går tingene galt for Darren og hans venner, og pludselig bliver det hele meget dramatisk og blodigt.

Umiddelbart synes jeg at det her er en god, underholdende serie for de lidt ældre børn. Der er både humor i dem, og tilpas meget "eeeuw-effekt" til at de holdes ude på kanten af stolen.
Jeg er selvfølgelig for gammel til serien, men er nu alligevel godt underholdt. Det er en god historie, selv om jeg af og til bliver temmelig irriteret på Darren. Mr. Crepsley har ikke gjort andet end godt for ham (altså bortset fra den lille detalje at han gjorde Darren til halvvampyr), men Darren stoler ikke på ham og hans dømmekraft, hvilket virkelig roder ham ud i noget skidt.

Bøgerne er også nemme at overkomme. På lydbogsform varer den kun 5 timer, så det er hurtigt overstået. Jeg glæder mig til at komme videre i serien.

Jeg giver den 3 hjerter, for selv om den er velskrevet og hyggelig, så glemmer jeg den nok også hurtigt igen.


Omtale:
The nightmare continues for the new vampire’s assistant in the second installment of the New York Times bestselling Saga of Darren Shan. Darren Shan was just an ordinary schoolboy until his visit to the Cirque du Freak. Now, as he struggles with his new life as a vampire’s assistant, he tries desperately to resist the one temptation that sickens him, the one thing that can keep him alive. But destiny is calling. The Wolf Man is waiting.

Forlag: Blackstone Audio
Sider: 176
Engelsk lydbog: 5 timer og 5 minutter

onsdag den 24. august 2016

In Absentia - Daniel Henriksen

Væmmelig, makaber og ... humoristisk.

Det her er nok en af de bøger, hvor jeg BURDE have læst bagsideteksten først, hvilket jeg forsøger at undgå når jeg læser anmelderbøger. Jeg vil gerne blive overrasket og det gjorde jeg i den grad her.

Af bagsideteksten (i bunden af denne anmeldelse), står der nemlig at hovedpersonen er syg og er i færd med at iscenesætte sin egen død ... DET havde jeg ikke lige fanget, altså at han var døende, så jeg havde grumme svært ved at forstå hvad dælen der drev det her sindssyge menneske. :-)
Så jeg må tilstå at jeg bandede forfatteren væk i starten, men det må Daniel Henriksen altså undskylde. Det GAV mening. Også for mig. Senere. ;-)

Jeg-personen (jeg fik aldrig fat i hans navn, hvis det da nogensinde fremgår) har sagt til sin kæreste Stine at han er på kursus, men i virkeligheden er han ved at få "gjort tingene op" og gøre sig klar til at begå selvmord. 
Han elsker Stine, der er hans et og alt, hun kan intet gøre forkert, og derfor er det også med hendes fremtid in mente at han ikke bare hævner de fortrædeligheder de har været udsat for i deres tid sammen, men også samler penge sammen til hendes fremtid.

Det gør han så på en ... ret (!) bestialsk og grum måde. Desværre kommer han på kant med den kriminelle og meget grumme underverden, hvor han ironisk nok fortsætter sin morderiske sti, men pludselig med helt andre motiver.

Havde denne bog ikke haft den humoristiske undertone og de til tider komiske scener, ville jeg have kastet bogen lang fra mig. Og jeg mener langt væk.
Hovedpersonen gør nogle virkelig afstumpede ting uden at reflektere synderligt meget over den vold han omgiver sig med. Her er ikke meget medlidenhed og empati, og alligevel dukker det så op glimtvis under læsningen.

Jeg synes det her er en meget modig bog, og den er dygtigt skrevet. Der er ikke mange der kan harmonisere grum splatter horror med humor uden at det kammer over til den ene eller den anden side. Uanset hvad vej, det ville tippe, ville det blive latterligt og tåkrummende, men Daniel Henriksen rammer balancen perfekt.
Det er igen meget subjektivt, for netop humor er noget af det allersværeste at skrive, da folks humoristiske sans er så forskellige, men måske det er nemmere i horror? Deler horror også det galgenhumoristiske gen?

Under alle omstændigheder var jeg godt underholdt under læsningen og sad skiftevis med ansigtet i smil eller i forvrænget adr-effekt. 
Jeg er spændt på hvad der ellers måtte komme fra hans hånd.

Jeg vil give den 5 ud af 6 hjerter. Ikke fordi jeg kommer til at læse den igen eller at den har sat sig fast i min hjerne for bestandig, men fordi jeg er meget imponeret over balancegangen mellem humor og horror. Det er altså godt håndværk.



Og hvad siger de andre bloggere?
Gyseren er vild med den. Det vidste jeg, Jette Holst har fantastisk smag (siger jeg fordi hun har anmeldt nogle af mine egne bøger positivt ;-))
Og så kan jeg faktisk ikke finde flere ... :-(

Tak til forlaget Valeta for anmeldereksemplar.


Bagsidetekst:
"Det ene øje er reduceret til takkede stumper af brusk. Et øje mangler, og øjenhulen er fyldt med beskadiget væv, matteret af mørkt blod, og har en klam leveragtig farve.
Det andet øje er misfarvet af slag. Næsen er skæv og hævet. Det meste af læberne er væk, så det ser ud som om han smiler hele tiden.
Der er revet et grimt hul gennem den ene kind, og man kan se tungen bevæge sig. 
Jeg sætter kaffen fra mig. Min hånd ryster, jeg håber ikke han bemærker det."

Han e syg, og har ringe selvtillid, han søger midler og retfærdighed. Han tøjler sin skæbne og iscenesætter sin egen død. Men hans gerninger leder ham ned ad en skummel, dyster vej - mod kyniske eksistenser i det sociale mørke.

En historie om lemfældig omgang med penge, mordvåben, elendig automatkaffe, asiatiske kvinder og nedlagte landbrug. Rutcheturen ender med appel i denne humoristiske, men grove og blodige spændingsroman.

Forlag: Valeta
Sider: 184
Trykt anmeldereksemplar



mandag den 22. august 2016

To brødre - Ben Elton

Barsk og rørende historisk roman.

Jeg havde ingen forventninger til denne bog overhovedet. Det var min online-læseklub, der smed titlen på bordet, og jeg havde lige afsluttet en bog, så jeg downloadede bare denne og lyttede til den (på engelsk).

Den handler om to drenge, der bliver født en dag i 1920, samme dag som Hitlers Nazist-parti opstår. Den ene jøde og den anden arisk, men de vokser op som tvillingebrødre, da de jødiske forældre Frida og Wolfgang ikke ønsker at drengene skal vide at den ene er adopteret.

Vi følger deres opvækst i tiden mellem de to verdenskrige, hvor Berlin oplever en meget voldelig og vild tid, hvor mord og drab er hverdagskost, men samtidig er det også en tid hvor folk nyder livet med næsten selvmorderisk lyst.

Men langsomt kommer Hitler til magten og jødernes frihed bliver mere og mere indskrænket. Små skridt af gangen, og jøderne spørger sig selv gang på gang; "Hvad kan de snart mere finde på."
Som læser - med bagklogskabens briller - sidder man og råber til personerne at de skal se at komme ud i en fandens fart. Forlad Tyskland. De kan finde på værre ting, der vil ske værre ting. Men personerne lytter selvfølgelig ikke.
Det gjorde datidens jøder jo heller ikke. Og selv om de gerne ville, blev de jo bremset. De kunne måske få udrejsevisa fra de tyske myndigheder, men man glemmer ofte at udlandet ikke ville udstede indrejsevisa.
Det kan godt være at jøderne ikke så faren komme og tog Hitler helt alvorligt, men det gjorde udlandet så sandelig heller ikke.

De to brødre, Otto og Paulus har to veninder. Den lille Silke, hvis mor Frida tog til sig som hushjælp, da hun stod på gaden alene med et spædbarn og den unge jødiske "prinsesse" Dagmar Fischer, datter af en driftig forretningsmand og enearving til hele finansimperiet.
Det er en umage kvartet, men de holder sammen i tykt og tyndt, selv da Silkes nye stedfar er i nazistpartiet og forbyder hende at være sammen med de jødiske drenge og den jødiske pige.

Da det kommer dertil at alle tyskeres stamtræer skal optrævles og deres blod testes, går det op for Frida og Wolfgang at de ikke kan holde hemmeligheden om adoptionen for sig selv. De bliver nødt til at fortælle drengene, at den ene er adopteret og dermed arisk. Hvilket betyder at han ikke længere må bo hos dem.

Sideløbende med alt dette, springer man frem i tiden til 1956, hvor en af brødrene sidder i England og pludselig får et brev fra en i firkløveret og beder ham komme til Østberlin.

Det vil sige at man ved at mindst 2 af firkløveret overlever, men man ved ikke hvem, for identiteter er nemme at overtage i det kaos krigen bringer.

Jeg var meget fanget af denne bog. Jeg var berørt og græd også en enkelt gang, selv om bogen egentlig er skrevet med en distance, der næsten er nødvendig, når man hører om de uhyrligheder der sker.
Jeg havde det til gengæld lidt svært med det "gadedrenge-slang", som forfatteren bruger, når drengene taler sammen eller med andre. Måske især fordi jeg hørte den som lydbog, så lød det nærmest som britiske gadedrenge, men efterhånden glemte jeg det.
Jeg kan se at det bl.a. er det de negative anmeldelser går på. Det og at der er for meget fyld.
Jeg kan godt forstå at nogen vil synes det, men jeg havde slet ikke lyst til at forlade disse mennesker.

Der var dog enkelte personer, som jeg blev mere og mere sur på efterhånden; Frida fx, som jeg storelskede i begyndelsen, men som irriterede mig mere og mere mod slutningen. Og Dagmar, som generelt bare var en egoistisk forkælet prinsesse. Omvendt forstår jeg fuldt ud de beslutninger de tog, set ud fra den tid, hvori de blev truffet.

Jeg glæder mig til at diskutere den i online-læse-klubben. :-)

Jeg vil give den 5 ud af 6 hjerter, fordi jeg tror jeg kommer til at huske denne bog i lang tid fremover.

Andre bogbloggere, der har anmeldt bogen:
Trillebøger

Rasmus Dahlberg
Trilogien


Omtale: 

Berlin 1920 Two babies are born. Two brothers. United and indivisible, sharing everything. Twins in all but blood. As Germany marches into its Nazi Armageddon, the ties of family, friendship and love are tested to the very limits of endurance. And the brothers are faced with an unimaginable choice... Which one of them will survive? Ben Eltons most personal novel to date,Two Brothers transports the reader to the time of historys darkest hour.

Forlag: Random House, UK
Sider: 624
Engelsk lydbog: 18 timer og 27 minutter

onsdag den 17. august 2016

Bogblogger vs Forfatter

Jeg har egentlig længe tænkt over at jeg ville lave et blogindlæg om det at være BÅDE bogblogger og forfatter.

Nogle har ymtet at det kan man ikke. Man kan ikke være både forfatter og samtidig anmelde bøger, at det ikke er professionelt samt at det kan skævvride anmeldelser af mine egne bøger, når jeg også færdes i bogbloggerverdenen.

Og det kan der måske godt være noget om. Jeg kan i hvert fald godt forstå at nogen tænker tanken.

Jeg har altid elsket bøger. Jeg læste længe før jeg blev forfatter, og vil - hvis jeg dør af alderdom - nok også læse efter jeg selv er holdt op med at skrive.

Jeg har altid registreret de bøger jeg har læst, i gamle dage bare på lister eller databaser for mig selv, men efter at det blev normalt at blogge, faldt det mig naturligt at gøre det her i stedet.
(Det irriterer mig stadig væk at de lister fra min barn/ungdom er blevet væk). 

I starten var det bare de bøger jeg selv læste. Uanset om det var danske eller udenlandske forfattere. Men på et tidspunkt fik især selvudgiverne øje på min blog, og tilbød mig bøger til anmeldelse.
Det syntes jeg var lidt sjovt, og jeg følte mig ærligt talt også lidt smigret. Min blog er intet ved siden af nogle af de andres, jeg får ikke lavet smukke billeder og giver sjældent så fyldestgørende anmeldelser som andre, men jeg siger altid min ærlige mening.

Jeg har ALDRIG bedt om en bog til anmeldelse. Aldrig.

Og det er nok det jeg lidt hænger min hat på. Hvis folk beder mig om en anmeldelse, så har de forhåbentlig også set linket ude i siden, hvor der står et link til forfatterbloggen.
Så går folk ind til det med åbne øjne.
Desuden ...at jeg er forfatter gør vel ikke mig til en større litteraturkritiker end andre der har en årelang uddannelse?

Desuden er jeg ikke selv en finlitterær forfatter. Det bliver jeg aldrig. Jeg elsker historierne for historiernes skyld. Ikke for sprogets. :-) Det skal helst slet ikke være der, eller i hvert fald skal man ikke lægge mærke til det i mine øjne, men det er et sidespring. :-)

Hvor jeg så nok er en anelse inhabil er, at jeg nok er for blød. Uanset hvor dårlig en bog er, så ved jeg på egen krop hvor fandens hårdt det kan være at skrive skidtet. Selv når det er skidt. Jeg er også mangeårig betalæser, hvor jeg er vant til at pakke det dårlige ind med godt. Også kaldet sandwich-metoden. ;-)

Og derfor er det nok også en blid opstart at sende en dårlig bog af en debutant ud til mig. ;-) Jeg bider ikke så hårdt som andre, men jeg bider stadig.

Omvendt ... når jeg så selv får en bog på gaden, og den kommer ud i bogbloggerland, hvad så?
Gør det, at jeg har kommenteret på deres blogs eller at vi har pludret om de fælles bøger vi måtte have slugt på Goodreads, at jeg får ekstra gode anmeldelser?

Jeg tror det ikke. Hånden på hjertet, så kan jeg ærligt talt ikke forestille mig det. 
Som jeg kender bogbloggerne er de et folkefærd med passion for bøger - lige som jeg selv - og de har integritet.
Måske lider de af samme sygdom som jeg selv lige har beskrevet ovenfor - måske pakker de de dårlige ting ind, men derfor er de stadig ærlige. Eller sådan oplever jeg det i hvert fald.

Under alle omstændigheder har jeg på fornemmelsen at de sætter en ære i det de gør, og det gør jeg også. Uanset om jeg er forfatter eller "en læser med en blog". :-)

Hvis jeg skal identificere mig med noget, så er jeg jo nok først og fremmest forfatter. Det ville jeg ikke kunne leve foruden. Jeg kunne godt leve uden at være bogblogger, men jeg kunne ikke leve uden at læse.
Og så længe at jeg er bevidst om at jeg i visse tilfælde har 2 kasketter på, så håber jeg kan færdes i begge verdener.

God læselyst til jer alle sammen derude, uanset hvad I er. :-)



søndag den 14. august 2016

Cirque du freak - The Saga of Darren Shan #1 - Darren Shan

Jeg føler lidt at jeg er steget på et tog, som afgik fra sin første perron for længe, længe siden.

Det er først nu jeg opdager serien "The saga of Darren Shan" selv om den både er filmatiseret og så vidt jeg kan se også er vidt berømmet.

Udgivet i 33 lande er da også en slags, og jeg har kun lige hørt om den perifært. 

Nu har jeg hørt den første af bøgerne og jeg var fantastisk underholdt. Ja, jeg ved godt at jeg er langt over målgruppen, men so be it. Den er jo skæg! :-)

Den handler om den altid korrekte Darren Shan, der altid får gode karakterer og som altid gør sine forældre stolte. Bortset fra hans venskab med Steve, der er en torn i øjet på forældrene.
Steve er nemlig noget af en ballademager og kommer fra et opløst hjem.
Men de er bedste venner og gør alt sammen.

Ved et tilfælde får de fat i en flyer med Cirque du freak, et freakshow der er kommet til byen, og på trods af deres lærers formaninger om at det er modbydeligt at støtte op om et etablissement der driver rovdrift på arme menneskers deformiteter, kan drengene selvfølgelig ikke lade være med at tage derhen.

Det sætter gang i tingene.
Freakshowet er fantastisk, det er fyldt med sælsomme mennesker, der kan sælsomme ting, men det der fascinerer Darren mest er Hr. Crepsley med sin dresserede edderkop Madam Octa.

Faktisk fascineres han så meget, at han ender med at stjæle Madam Octa, og så går tingene jo hurtigt galt. :-) Især da det viser sig at Hr. Crepsley ikke er en helt almindelig mand. 

Jeg gjorde så den fejl at jeg valgte at se filmatiseringen bagefter. Jeg havde troet at den ville følge bog nr. 1, men den afslørede nogle ting fra kommende bøger (tror jeg), som kunne have undværet. Men det var faktisk en ret underholdende film også, selv om den endte sådan lidt ... især når det ikke ser ud til at komme flere. (af hvad jeg ved, hvis der er nogen der ved det, vil jeg gerne vide det)

Hvis det ikke var fordi min online-læseklub havde fundet en bog jeg kunne være med på, ville jeg også være hoppet direkte over i nr. 2, men den må jeg have til gode. :-)

Denne her bog får 4 hjerter af mig, fordi den er morsom, underholdende og klam på den gode måde.


Forlag: Blackstone Audio
Sider. 192
Engelsk lydbog 5 timer og 34 minutter

Beskrivelse:
In the tradition of Ray Bradbury’s Something Wicked This Way Comes, and Stephen King’s Salem’s Lot, New York Times bestseller Cirque du Freak is the first title in the popular Saga of Darren Shan series. Darren Shan and his best friend, Steve, get tickets to the Cirque du Freak, a wonderfully gothic freak show featuring weird, frightening half human / half animals who interact terrifyingly with the audience. In the midst of the excitement, true terror raises its head when Steve recognizes that one of the performers Mr. Crepsley is a vampire! Steve confronts the vampire after the show finishes but his motives are surprising! In the shadows of a crumbling theater, a horrified Darren eavesdrops on his friend and the vampire, and is witness to a monstrous, disturbing plea. As if by destiny, Darren is pulled to Mr. Crepsley and what follows is his horrifying descent into the dark and bloody world of vampires. This is Darren’s story.

lørdag den 13. august 2016

Den sorte tåge - Fred Hoyle

En ganske udramatisk fortælling om en apokalyptisk hændelse udløst af en intelligent ujordisk eksistens.

Det er sørme ikke tit man ser det. Her har man drama på alle tangenterne, men skildret på helt udramatisk vis. :-)

Bogen handler om at nogle astronomer opdager et mærkeligt fremmedlegeme på stjernehimlen. 
Til at starte med er astronomerne jo både begejstrede og mystificerede, indtil at deres målinger viser at fremmedlegemet - som viser sig at være en massiv tåge - har retning direkte mod jorden. 
Alle deres beregninger viser at dette vil have en temmelig ødelæggende effekt på jordens klima, og at det vil komme til at betyde døden for millioner af mennesker og udryddelse af utallige dyr og planter.
Da de informerer deres respektive regeringer, men de reagerer alle ens; total hemmelighedsholdelse overfor deres borgere.
En anerkendt engelsk videnskabsmand, Kingsley, har dog forudset hvordan politikerne vil reagere og formår derfor hurtigt at få dannet en forskningsstation, han har også været så forudseende at kræve både bulldozere og et stort levnedsmiddelforråd, hvilket gør at han og hans kollegaer nemt vil kunne stå imod den forestående apokalypse.

Jeg vil ikke sige at denne bog er spændende i moderne forstand. Ikke som vi er vant til det i dag, men da denne bog kom frem i 80'erne har den nok vakt væsentligt mere opmærksomhed.
Den er også meget videnskabelig i sin opbygning. Der er mange, lange passager om de videnskabelige aspekter ved tågen og der er endda matematiske udregninger omkring dens hastighed, og betydning for sammenstødet med jordens atmosfære.

Og alligevel kunne jeg egentlig godt lide den. I al sin stilfærdighed er den skræmmende ved de tanker der opstår i dens kølvand. Måden de forskellige regeringer reagerer på for at beskytte deres befolkninger og tanken om de menneskelige tragedier der opstod, men som bogen slet ikke berører. Det er nok nærmere ens egne tanker end selve bogen der gør den spændende.

Jeg kan også læse mig til at DEN SORTE TÅGE er en af supergeniet Richard Dawkings yndlingsbøger, men det skyldes nok også at han forstod alle udregningerne og de videnskabelige og filosofiske diskussioner, hvor vi andre dødelige bare måtte læse og LADE som om vi forstår det. ;-)

Jeg vil give bogen 3 hjerter fordi den på den ene side var interessant, men ikke rev mig med ned fra stolen. 


Forlag: Vintens Forlag
Sider: 271
Lånt trykt eksemplar

Bagsidetekst:
En eventyrlig spændende science fiction roman på højt plan. Den har rod i de bedste klassiske Jules Verne-traditioner, men er med sin forfatters enestående indsigt i rumforskning og astronomi baseret på de nyeste erfaringer om den uendelige verden uden for vor klode.
Det begynder med, at en astronom på det berømte Mount Palomar-observatorium - verdens største - konstaterer, at en tåge nærmer sig på jorden fra himmelrummet. Den vokser og vokser, og det går op for astronomiens førstemænd, at en katastrofe er forestående.
Regeringerne opskræmmes, men videnskabsmændene tager affære. I England tager professor Kingsley iniativet til at imødegå truslen på helt utraditionel vis. Han behandler tågedannelsen som et tænkende væsen, opnår kontakt med den og konstaterer, at der uden for at være sfærer findes eksistenser af enorm viden og handledygtighed, lysår foran hvad man på jorden kan forestille sig.
Det ville være synd at røbe mere af handlingens forbløffende udvikling, men det kan fastslås, at med DEN SORTE TÅGE har science fiction litteraturen sat sin mest fantastiske blomst.



søndag den 7. august 2016

The Dream Thieves - Raven Cycle #2 - Maggie Stiefvater

Nu får jeg nok høvl for jeg kan se at "alle" andre elsker denne bog, og ... det gør jeg ikke. Ikke rigtigt i hvert fald.

I bog nr. 1 - The Raven Boys var jeg vildt godt underholdt. Jeg elskede samspillet mellem Blue og drengene (også selv om jeg syntes at Blue var temmelig usynlig blandt alle de markante personligheder, der omgav hende).
Jeg var også vild med hele stemningen i huset på Fox Way, det sammensurium af clairvoyante som garanteret gør livet spændende og anderledes.
Og den spirende forbindelse mellem Adam og Blue, der dog er dødsdømt fra starten fordi Blue har en profeti hængende over hovedet: Når hun kysser sin første kærlighed, vil han dø.

I bog nr. 1 nåede de at finde de "Ley Lines" som Gansey har brugt flere år på at finde. De magiske spor gennem området, hvor der siges at ligge en legendarisk walisisisk konge begravet.

Bog nr. 2 handler mere om Ronan. Den kyniske og bistre dreng, hvis far blev myrdet og hvis far skrev et testamente om at Ronan og hans brødre aldrig måtte vende tilbage til deres barndomshjem på trods af at deres mor stadig befandt sig der.

Måske er det fordi bogen primært handler om Ronan at det hele måske blev en smule for ... surt. Også hele samspillet mellem Ronan og Kavinsky kunne jeg næsten ikke klare.
Og selv om bogen her har endnu mere magi i sig end den foregående, så fangede det mig næsten ikke.

Tværtimod overvejede jeg flere gange enten at skippe fremad (hørte den som engelsk lydbog) eller helt at opgive den.
Jeg endte dog med at høre den helt færdig og kan faktisk ikke blive enig med mig selv om hvorvidt jeg gider at læse serien færdig.

Jeg kan godt nok se at den næste nok handler om Blue, så det kunne selvfølgelig være at det gjorde den mere interessant, men ... so many books, so little time. :-)

Jeg giver den 3 hjerter, for alt andet lige så er den stadig smukt skrevet og bærer præg af godt håndværk.



Lad os se hvad andre bogbloggere rundt omkring i landet har sagt om den:

Louise H fra "Kære dig" var faktisk også lidt skuffet over den, men elsker stemningen i den.
Bente fra Trolderier var temmelig begejstret for den.
Regitze fra Bookish Love Affair var så begejstret at serien hørte til hendes Top 15 bøger i 2015.

Der kan man bare se. :-)

Bagsidetekst:
Now that the ley lines around Cabeswater have been woken, nothing for Ronan, Gansey, Blue, and Adam will be the same. Ronan, for one, is falling more and more deeply into his dreams, and his dreams are intruding more and more into waking life. Meanwhile, some very sinister people are looking for some of the same pieces of the Cabeswater puzzle that Gansey is after...

Forlag: Scholastic Productions
Sider 439
Engelsk lydbog - 12 timer og 45 minutter